Skip navigation


Psykologer

Læs mere her om psykologbehandling.

Regionerne yder tilskud til psykologbehandling i praksissektoren til en række særligt udsatte persongrupper.  

Det gælder personer, der:

  1. har været ofre for røveri, vold eller voldtægt,
  2. har været ofre for trafikulykker eller andre ulykker,
  3. er pårørende til alvorligt psykisk syge personer,
  4. er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,
  5. er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,
  6. er pårørende ved dødsfald,
  7. har forsøgt selvmord,
  8. har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge,
  9. inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
  10. har en let til moderat depression og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år, eller
  11. lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og på henvisningstidspunktet er i aldersgruppen 18 til og med 38 år.  

    For at kunne få tilskud til psykologbehandling, skal man være henvist til psykologbehandling af en alment praktiserende læge, inden psykologbehandlingen påbegyndes, og man skal være omfattet af en af de 11 oplistede persongrupper.  

    Lægehenvisning til behandling i henhold til henvisningsgruppe 1-8 kan normalt ikke udstedes senere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte.  

    Tilskud ydes for indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb. Personer som behandles for let til moderat depression eller let til moderat angst kan dog genhenvises, således at tilskud ydes for op til 24 konsultationer i alt.  

    Tilskuddet er fastsat til 60 procent af psykologens honorar. Patienten betaler sin andel (40 pct.) af honoraret for konsultationen direkte til psykologen.  

    Det er en forudsætning, at behandlingen ydes af en psykolog, der er tilsluttet overenskomsten mellem Dansk Psykologforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  

    Den nærmere specifikation af tilskudsberettigede ydelser, krav til praksis m.v. er aftalt

    i overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykologforening

    De nærmere regler fremgår af bekendtgørelse om tilskud til
    psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper


    Sidst opdateret 21-08-2012

    Kontaktinformation

    Holbergsgade 6
    1057 København K
     | tlf: 72269000
     | EAN: 5798000362055