Skip navigation


Uddannelse

Det danske sundhedsvæsen står ikke for grunduddannelsen af sundhedspersonale

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har dog det overordnede faglige ansvar for special- og videreuddannelse af en række sundhedsfaggrupper.

Grunduddannelsen af sundhedspersonale varetages af institutioner under ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet. Du kan læse mere herom på de respektive ministeriets hjemmesider:

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Undervisningsministeriet

På Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses område er Sundhedsstyrelsen ansvarlig for autorisationen af 17 sundhedsfaggrupper, herunder læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Herudover er der en række faggrupper i sundhedsvæsenet, hvis opgaver ikke kræver autorisation fra Sundhedsstyrelsen, men hvor deres videreuddannelse er fastlagt i henhold til styrelsens vejledninger.

Du kan læse mere herom hos Sundhedsstyrelsen . 

Selvstændigt virke

Læger, tandlæger og kiropraktorer skal gennemgå et uddannelsesforløb for at opnå ret til selvstændigt virke. Retten til selvstændigt virke indebærer, at den autoriserede sundhedsperson kan handle uden supervision inden for sit arbejdsområde. Retten til selvstændigt virke tildeles af Sundhedsstyrelsen.

Du kan læse mere hos Sundhedsstyrelsen her .   

Special- og videreuddannelse

Speciallægeuddannelsen giver ret til anerkendelse som speciallæge inden for et af de lægelige specialer. Uddannelsen gennemføres som udgangspunkt som ansættelse i sundhedsvæsenet. Retten til at betegne sig som speciallæge tildeles af Sundhedsstyrelsen.

Du kan læse mere hos Sundhedsstyrelsen her . 

Specialtandlægeuddannelsen giver ret til anerkendelse som speciallæge inden for et af de tandlægelige specialer. Uddannelsen gennemføres som udgangspunkt som ansættelse i sundhedsvæsenet. Retten til at betegne sig som specialtandlæge tildeles af Sundhedsstyrelsen.

Du kan læse mere hos Sundhedsstyrelsen her . 

Specialuddannelser for sygeplejersker giver ret til anerkendelse som specialuddannet sygeplejerske inden for f.eks. kræftsygepleje og intensiv sygepleje. Uddannelsen gennemføres som udgangspunkt som ansættelse i sundhedsvæsenet. Retten til at betegne sig som specialuddannet sygeplejerske tildeles af Sundhedsstyrelsen.

Du kan læse mere hos Sundhedsstyrelsen her .


  • Nyheder
|1
Sidst opdateret 20-02-2012

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055